Jakob Greibe

artist-tine.jpg

Jakob Greibe har gennem mange år forfinet sit maleriske udtryk og bruger alle midler for at opnå det ønskede udtryk. Primært arbejder han med olie på lærred. Kaffegrums, krydderier, læderfarve, plastic, silikone samt en række naturmaterialer indgår ligeledes ofte i fremstillingen. 

Han mestrer det figurative som det abstrakte og er i udtrykket let genkendelig og helt sin egen. Stærke farver og flere lag er tydeligvis Jakob, der maler både med pensel, spartler og hænderne. 

I sit atelier i Århus og maler han i alle størrelser, gerne på bestilling, hvilket gennem årene næsten er blevet et speciale. Som en af meget få kunstnere, mestrer Jakob flere retninger og stilarter, altid med stor indlevelse og energi. Vi har næsten konstant værker i galleriet. 

Jakob Greibe inspireres ofte af gamle kulturers formgivning og farvevalg og de mere brændte jordfarver danner ofte basis for malerierne. Vi har repræsenteret Jakob siden 2005.